MOA ALSKOG 25.6.-23.7.2017
dette er en udstilling af den svenske billedkunstner Moa Alskog. udstilling præsenterer en installation bestående af en skulptur og en tekst. teksten er en monolog som kunstneren har skrevet og skulpturen er en malet kopi af en buste fra omkring 1800. originalen findes på den Kongelige Afstøbningssamling. manden er ukendt.
Alskogs værk optegner et dilemma. i
teksten slynges læseren uden mindste varsel ind i en ukendt persons private
tankespinderier. hær bliver læseren vidne til en indadvendt og desperat følelseskamp
med og mod den dybe tiltrækning og begær, fortælleren nærer for en mand. i den
ene stund vil fortælleren have ham, i den næste frigøre sig fra ham. uden at
kunne bestemme sig skifter fortælleren mellem tilrettelæggelsen af romantiske
strategier og selv-suggestive forsøg på at distrahere sig fra manden.
splittelsen forbliver uforløst og fortælleren fortsætter sine desperate
spekulationer. monologen får ingen ende. kærlighedstragedie anno 2017.
monologen i teksten er fiktiv, men den er
baseret på følelser og oplevelser som ikke er ulige kunstnerens egne. i værket
leger Alskog med stereotypier samtidig med at hun kritisk udforsker de faktorer
som indvirker på os, når vi føler os seksuelt tiltrukket af en person. i denne
undersøgelse har Alskog taget afsæt i den feministiske sociolog Eva Illouz’
granskninger af hvordan samfundsmæssige strukturer påvirker vores følelser og
valg af partner. hvordan påvirker eksempelvis udseende, status, karriere,
økonomi og magt vores valg? kapitalismen og individualismen har medført at
såvel mænd som kvinder er blevet mere autonome og selvcentrerede. i en sådan
situation, hvilket tillæg udgør da partneren i forhold til det image vi ønsker
at opretholde overfor omverdenen? hvilke strategier anvender vi for at markedsføre
os og være konkurrencedygtige på ægteskabsmarkedet? når man omtaler kærligheden
med disse kapitalistiske termer rejser sig et spørgsmål om hvorvidt
fortællingen om den romantiske, ubetingede kærlighed overhovedet eksisterer.
Alskogs skulptur er en kopi av en
ny-klassicistisk buste, som for sin del er inspireret af et antikt ideal.
nyklassicismen var den dominerende stilretning hos den europæiske kunst i en
tid som bar vidne til demokratiets fremvækst og opkomsten af de institutioner
som senere dannede grundlag for det moderne samfund og den industrielle
kapitalisme. samtidig formedes de æstetiske standarder for smag og skønhed som
stadig gennemsyrer vores kultur i dag. i den vesterlandske kultur er antikken
blevet opfattet som den vestlige kunsts vugge og den hvide umalede skulptur har
været en vigtig brik i konstruktionen af Europa som arnestedet for en overlegen
kultur og civilisation.
Alskogs værk har tidligere været
installeret i Kunsthal Charlottenborg under udstillingen afgang 2016. der bestod
værket af tre opretstående buster, som på samme tid fungerede som rekvisitter,
skuespillere og skulpturer. skulpturerne var placeret på forskellige steder,
hvor beskueren kunne møde dem, mens vedkommende gik rundt og lyttede til en
lydfil, hvor teksten læstes op. i forbindelsen med genudstillingen hos encore
har den idealiserede maskuline mand, fået fuldskæg og er faldet fra sin
piedestal. i tillæg hertil har han fået øjne som er fyldt med tårer, således at
han i sin genarbejdede version fremstår mere hjælpeløs, forrvirret og
emotionelt slidt. Alskogs maling af skulpturen strider mod den
ny-klassicistiske originals æstetiske ideal – antikkens antagne hvide marmor.
under nyklassicismen (1750-1820) var det nemlig endnu ikke alment kendt at det
antikke skulptur de facto var malet. Alskogs malede man kan derfor betragtes
som en afspejling af det faktiske antikke ideal, eller som et forsøg at gøre
manden mere kontemporær - en refleksion af kunsthistorien som samtidig placerar
værket i en vestlig middelklassekontekst, som teksten tar udgangspunkt i.
Alskog (f. 1985) bor og arbejder i
Købehavn. hun er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi
og arbejder med tekst, installation og video. i sit arbejde tager hun ofte med
udgangspunkt i sin nære omgivelse for at undersøge de måder hvorpå vi søger at
forstå os selv og andre. hendes værker knytter an og inspireres af til
teoretiske perspektiver, indenfor bland andet feministisk teori,
socialpsykologi, sociologi og litteratur.
udstillingen er åben 25.6.–23.7.2017. velkommen til fernisering og indvigelse
af encore søn. 25. juni 2017 kl. 14–18.