MOA ALSKOG 25.6.-23.7.2017



se encores ➤

UDSTILLING
'mand med hovedet drejet mod venstre'

dette er en udstilling af den svenske billedkunstner Moa Alskog. udstilling præsenterer en installation bestående af en skulptur og en tekst. teksten er en monolog som kunstneren har skrevet og skulpturen er en malet kopi af en buste fra omkring 1800. originalen findes på den Kongelige Afstøbningssamling. manden er ukendt.

Alskogs værk optegner et dilemma. i teksten slynges læseren uden mindste varsel ind i en ukendt persons private tankespinderier. hær bliver læseren vidne til en indadvendt og desperat følelseskamp med og mod den dybe tiltrækning og begær, fortælleren nærer for en mand. i den ene stund vil fortælleren have ham, i den næste frigøre sig fra ham. uden at kunne bestemme sig skifter fortælleren mellem tilrettelæggelsen af romantiske strategier og selv-suggestive forsøg på at distrahere sig fra manden. splittelsen forbliver uforløst og fortælleren fortsætter sine desperate spekulationer. monologen får ingen ende. kærlighedstragedie anno 2017.

monologen i teksten er fiktiv, men den er baseret på følelser og oplevelser som ikke er ulige kunstnerens egne. i værket leger Alskog med stereotypier samtidig med at hun kritisk udforsker de faktorer som indvirker på os, når vi føler os seksuelt tiltrukket af en person. i denne undersøgelse har Alskog taget afsæt i den feministiske sociolog Eva Illouz’ granskninger af hvordan samfundsmæssige strukturer påvirker vores følelser og valg af partner. hvordan påvirker eksempelvis udseende, status, karriere, økonomi og magt vores valg? kapitalismen og individualismen har medført at såvel mænd som kvinder er blevet mere autonome og selvcentrerede. i en sådan situation, hvilket tillæg udgør da partneren i forhold til det image vi ønsker at opretholde overfor omverdenen? hvilke strategier anvender vi for at markedsføre os og være konkurrencedygtige på ægteskabsmarkedet? når man omtaler kærligheden med disse kapitalistiske termer rejser sig et spørgsmål om hvorvidt fortællingen om den romantiske, ubetingede kærlighed overhovedet eksisterer.

Alskogs skulptur er en kopi av en ny-klassicistisk buste, som for sin del er inspireret af et antikt ideal. nyklassicismen var den dominerende stilretning hos den europæiske kunst i en tid som bar vidne til demokratiets fremvækst og opkomsten af de institutioner som senere dannede grundlag for det moderne samfund og den industrielle kapitalisme. samtidig formedes de æstetiske standarder for smag og skønhed som stadig gennemsyrer vores kultur i dag. i den vesterlandske kultur er antikken blevet opfattet som den vestlige kunsts vugge og den hvide umalede skulptur har været en vigtig brik i konstruktionen af Europa som arnestedet for en overlegen kultur og civilisation.

Alskogs værk har tidligere været installeret i Kunsthal Charlottenborg under udstillingen afgang 2016. der bestod værket af tre opretstående buster, som på samme tid fungerede som rekvisitter, skuespillere og skulpturer. skulpturerne var placeret på forskellige steder, hvor beskueren kunne møde dem, mens vedkommende gik rundt og lyttede til en lydfil, hvor teksten læstes op. i forbindelsen med genudstillingen hos encore har den idealiserede maskuline mand, fået fuldskæg og er faldet fra sin piedestal. i tillæg hertil har han fået øjne som er fyldt med tårer, således at han i sin genarbejdede version fremstår mere hjælpeløs, forrvirret og emotionelt slidt. Alskogs maling af skulpturen strider mod den ny-klassicistiske originals æstetiske ideal – antikkens antagne hvide marmor. under nyklassicismen (1750-1820) var det nemlig endnu ikke alment kendt at det antikke skulptur de facto var malet. Alskogs malede man kan derfor betragtes som en afspejling af det faktiske antikke ideal, eller som et forsøg at gøre manden mere kontemporær - en refleksion af kunsthistorien som samtidig placerar værket i en vestlig middelklassekontekst, som teksten tar udgangspunkt i.

Alskog (f. 1985) bor og arbejder i Købehavn. hun er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder med tekst, installation og video. i sit arbejde tager hun ofte med udgangspunkt i sin nære omgivelse for at undersøge de måder hvorpå vi søger at forstå os selv og andre. hendes værker knytter an og inspireres af til teoretiske perspektiver, indenfor bland andet feministisk teori, socialpsykologi, sociologi og litteratur.

udstillingen er åben 25.6.–23.7.2017. velkommen til fernisering og indvigelse af encore søn. 25. juni 2017 kl. 14–18.